Modelbanen litra.dk
Indholdet i denne hjemmeside er hovedsageligt omkring modelbane og elektronik. Som 14 årig fik jeg mit første modeltog eller måske elektriske tog, det var et startsæt fra Märklin med lok 3029 og 3 to akslede metalvogne og en skinneoval. Der var ingen trafo til. Pris: 79,00kr. Senere blev der indkøbt en trafo, FM Trafo.
Senere i livet blev der ikke så megen tid til denne hobby, og delene blev pakket ned i kasser. Nu er der igen blevet tid og plads til modelbanen. Der bor ingen børn hjemme, og økonomien er forbedret, så nu bygges der modelbane igen. Den bane, der bygges på, er 2. forsøg. 1. forsøg, der varede 2 år, er nedtaget. Der er endnu ikke landskab og lign. på banen. Jeg er særlig interesseret i styrring af modelbanen og har gennem tiden anvendt Pascal programering til dette. Senere er der programmeret i Visual Basic 6,0.
7-3-2011: Nu er min Visual Basic styring ved efterhånden at blive udfaset til fordel for WinDigipet 2009. Det har været noget af en opgave at finde ud af den tyske brugerhåndbog. Jeg er imidlertidig vældig tilfreds med WDP. Der er rigtig mange funktioner i programmet. 19-1-2012: Min gamle bane er væk. Jeg er begyndt at bygge en ny. Denne gang bliver det med 2 skinne system. Der vil blive 2 skjulte banegårde med 5-6 spor i hver. Der er også planlagt en godsbanegård. Privatbane bliver der også, her med mulighed for stadig at kunne køre med både 2 og 3 skinne system. Det har jeg indtil nu planer om.
Jeg er desuden med i den lokale modeljernbaneklub, Frederikshavn Modeljernbaneklub. Klubben har lokaler på den gamle station i Kvissel.
Haakon Hansen
Undermenu
|